Svend-Allan Sørensen Født 1975 Kjellerup, Danmark
I sit grafiske arbejde viser Svend-Allan Sørensen sit hudløst ærlige forhold til selve materialerne - sværten, træet, stenen, pressen og pladen. Selve grafikkens materialitet og dens analoge, trykte natur. Mange af arbejderne befinder sig i krydsfeltet mellem ordet og billedet, hvor betydninger dannes, skifter og brydes. Svend-Allan Sørensens værker forbindes ofte med lune, leg og nysgerrighed. Både i installationer med udstoppede byttedyr i sære positurer og i de finurlige fugle-sætninger fyldt med dobbeltbetydninger og referencer.
|
|