Jules Olitski Født 1922 Snovsk, Ukraine; død 2007 New York, NY, USA
Den ukrainsk-amerikanske kunstner Jules Olitski er en af de betydelige eksponenter for color field-maleriet i 1960erne. I denne periode spraymalede han sine store lærreder og kun ved billedkanterne ses antydning af former. I 1970erne forlod han sprayteknikken for at arbejde med pastose, formede penselstrøg. Samtidig begyndte han også at arbejde med store stålskulpturer.
|
|