Claes Oldenburg
Født 1929 Stockholm, Sverige; død 2022 New York City, U.S.
Oldenburg flyttede til New York i 1956, hvor han kom i kontakt med forskellige happeningkunstnere som Jim Dine, Allan Kaprow, George Brecht, George Segal, Red Grooms og Robert Whitman. Han blev fascineret af happenings med "levende billeder" og blev snart en af de mest fremtrædende skikkelser indenfor bevægelsen. Ophavsmanden til happening-formen var Allan Kaprow, som beskrev happeningudviklingen i sit manifest fra 1958, "The Legacy of Jackson Pollock". Her trækker han en direkte linie fra den abstrakte ekspressionisme og Jackson Pollocks action painting til happening-bevægelsen. Historisk går performance/happening dog helt tilbage til futurismen og dadaismen i 1910erne. Oldenburg foretrak i øvrigt selv betegnelsen performance fremfor happening.
Den amerikanske popkunst brød for alvor igennem i 1962, og helt fra starten markerede Oldenburg sig som en af de mest personlige og originale skikkelser. Popkunstnerne vendte sig mod modernismen og det abstrakt-ekspressionistiske maleri, som havde domineret kunstscenen i 1940erne og 50erne. Men to kunstnere, Oldenburg og Jim Dine, adskilte sig fra de øvrige popkunstnere med hensyn til holdning og metode. De så ingen afgørende skel mellem dem og de abstrakte ekspressionister, og de var med deres brug af collage og malerisk stoflighed tæt forbundet til neo-dadaisterne Jasper Johns og Robert Rauschenberg, der betragtes som forbindelsesleddet mellem den abstrakte ekspressionisme og popkunsten.
Med den store installation Butikken i 1961 indledte Oldenburg sin karriere som popkunstens betydeligste objektmager. Året efter udviklede Oldenburg de første bløde skulpturer/objekter, som første gang blev udstillet i den 3. version af Butikken i Green Gallery, New York i september 1962. De bløde skulpturer udsprang af de mange stofrekvisitter som Oldenburg syede til sine happenings.
I de følgende år skabte han et stort antal bløde skulpturer af dagligdags genstande fra hjemmet, som telefon, lyskontakt, skrivemaskine, toilet, badekar, m.m. Skulpturerne var fremstillet af materialer som stof og plastik og løst fyldt op med kapok, som er den letteste naturfiber i verden. De var alle i overstørrelse af tingene fra det virkelige liv og antog ofte fremmede og erotiske former. Ved at ændre på skalaforholdet tvinger han betragteren til at se på de velkendte og anonyme brugsgenstande med et nyt og fortolkende blik. De opleves også som en humoristisk og ironisk kommentar til det amerikanske forbrugersamfund.
I sidste del af 1960erne skabte han desuden fantastiske forslag og skitser til bygninger og civile monumenter. Og i 1969 fremstillede han de første skulpturer i stor skala, Lipstick on Caterpillar Tracks og Geometric Mouse.
|
|
Privatlivspolitik