James Rosenquist Født 1933 Grand Forks, North Dakota, USA; død 2017 New York
James Rosenquist har ligesom Andy Warhol en fortid inden for reklamebranchen, hvor han malede billboards og reklameskilte. Rosenquists kunst er fragmenteret i komposition og indhold. Billederne indeholder æstetiske detaljer og fragmenter fra reklame- og konsumverdenen.
Hans malerier er af et format, som man ikke kendte til før ham. For i 1960erne begyndte han at arbejde med enorme størrelser, som han havde et indgående kendskab til, fra sit arbejde med billboards. Flere af Rosenquists billeder er så store, at de strækker sig udover ens synsfelt.
|
|