KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Gary Hill
Født 1951 Santa Monica, CA , USA

Den amerikanske video og installationskunstner Gary Hill arbejdede i begyndelsen med skulptur, men i 1973 stiftede han bekendtskab med videokunsten, og dette medie har siden været hans foretrukne. Hans værker kredser om forholdet mellem kroppen, sproget og det elektroniske billede. Hill fik sit store internationale gennembrud i 1992 med installationsværket "Tall Ships" i forbindelse med Documenta IX i Kassel, og året efter på Whitney-biennalen i New York. Det interaktive værk bestod af en lang, mørk korridor. Publikum kan træde ind i den ene ende, og efterhånden som man bevæger sig igennem korridoren, toner personer frem på væggene. Personerne er projiceret med en særlig videoteknik, så man har en fornemmelse af, at de træder ud af mørket og kommer hen imod én, hvis man standser op. Et andet hovedværk er filmen "Incidents of Catastrophe" (1987-88), som er en skildring af et sammenbrud.