Tony Oursler Født 1957 New York, NY, USA
Den New York-baserede videokunstner Tony Ourslers værker balancerer mellem humor og galskab, fornuft og skizofreni. Han har udviklet sin helt egen genre. Hans videokunst vises ikke på traditionelle skærme, men bygges op som mærkværdige skulpturer eller dukker. Tony Oursler er især interesseret i ansigter, og hvordan ansigtet kommunikerer følelser. Han undersøger hvor få af ansigtets elementer der skal til, for at vi stadig oplever det som et ansigt.
|
|