Thomas Struth Født 1954 Geldern, Niederrhein, Tyskland
Den tyske fotograf Thomas Struth var en del af den såkaldte Düsseldorf-skole sammen med kunstnere som Andreas Gursky, Candida Höfer og Thomas Ruff. En skole hvor Hilla og Bernd Becher satte et afgørende præg på de studerende. Thomas Struths museumsbilleder har vakt stor opsigt. I en årrække tog han fotografier af mennesker, der er på besøg på et museum, bl.a. på Louvre i Paris, National Gallery i London og Pradomuseet i Madrid. I sine store fotos iagttager han unge mennesker, der opsøger kunsten, f.eks. et maleri af Tintoretti eller Velásquez, og således betragter betragterne, der betragter kunsten.
|
|