Laurie Anderson Født 1947 Chicago, Illinois, USA
Laurie Anderson fik violinundervisning fra 7 års alderen og spillede en overgang i Chicago Youth Orchestra. Siden læste hun kunsthistorie i New York. På School of Visual Art studerer hun skulptur et år hos Sol LeWitt og Carl Andre, hvor hun skaber en serie af talking boxes”.
I 1972 begynder hun at lave live performances. Hun møder Vito
Acconci og Philip Glass, og i 1973 har hun sin første galleriudstilling, der viser film loops og fotos. Siden har hun kontinuerligt udforsket og udviklet mix-media-formen, idet hun absolut må karakteriseres som en af pionererne indenfor mix-media.
Hun skaber bl.a. The Self-Playing Violin og The Tape Bow Violin
(hestehårsstrengene er udskiftet med et prepareret diskettebånd).
Hun deltager i performance-serier på mange museer, bl.a. på Museum
of Modern Art og Whitney Museum i New York.
I 1981 får hun sit store kommercielle gennembrud med O Superman,
der bliver nr 2 på hitlisterne i England. Hun laver endvidere
performance sammen med forfatteren William Bourroughts.
I 1983 viser hun den 8 timer lange multi-medie performance
United States både i New York, London og Zürich.
I 1994 udgiver hun bogen Stories from the Nerve Bible med historier
fra hendes liv. Hun turnerer i 1995 med oplæsninger herfra og
udgiver den som CD. Samtidig åbner hun websiten The Green Room
for hendes publikum.
Hun deltager i 1990erne som taler på konferencer om interactive
og elektroniske medier både i USA, Europa og Japan.
I 1996 skaber hun en stor installation på Guggenheim Museum i
New York (Hugo Boss Awards Exhibition).
I 1999 turnerer hun med en multimedia performance Stories from
Moby Dick i USA og Europa. Hun har modtaget utallige priser både
for sit arbejde som musiker og installationskunstner.
|
|