Merce Cunningham Født 1919 Centralia, Washington, USA; død 2009 New York
Den amerikanske danser og koreograf Merce Cunningham mødte i 1938 komponisten John Cage, og det fik afgørende indflydelse på hans koreografi. Cunningham var i de tidlige år danser i Martha Graham Dance Company i 1939-45 inden han oprettede sit eget dansekompagni i 1953. Han var en af 1900-tallets mest eksperimenterende koreografer og var pioner inden for videodansen, og samarbejdede ofte med mange billedkunstnere som Robert Rauschenberg, Jasper Johns og Andy Warhol. Blandt hans meste kendte balletter hører "The Seasons" 1947, "Springweather and People" 1955, "Antic Meet" 1958, "Summerspace" 1958, "How to Pass, Kick, Fall and Run" 1965 og "TV Rerun, Borst Park" 1972.
|
|