Olav Christopher Jenssen Født 1954 Sortland, Norge
Olav Christopher Jenssen er en af sin generations fremmeste kunstnere i de nordiske lande og har opnået international anerkendelse for sine markante og mangefacetterede malerier samt for sine særegne skulpturer. Hans produktion omfatter også tegning, akvarel, grafiske værker, bogillustrationer og publikationer. Jenssen arbejder mellem de forskellige værker mentalt og fysisk; fra uformelle og hurtigt malede billeder til mere stringente og formelle malerier, i meget store såvel som intime formater. Hans værker, der altid udforsker og anvender nye metoder og teknikker, rummer både kontinuitet og mangfoldighed, hvori der opstår et rigt visuelt ordforråd. Malerierne åbner et filosofisk rum for dialog og refleksion, og opmuntrer beskueren til at afsløre lag af maling og tyde kryptiske symboler, som på en rejse gennem det abstrakte maleris historie. Jenssen har gennem årene skabt adskillige offentlige opgaver lige fra vægmalerier og vægrelieffer til fritstående monumentale skulpturer.
|
|