Julian Opie Født 1958 London, England
Den engelske billedhugger, maler, grafiker og installationskunstner Julian Opie studerede på Goldsmiths College i 1979-82 under Michael Craig-Martin, for hvem han kortvarigt arbejdede som assistent. Julian Opie fik sit gennembrud på den britiske kunstscene i 1980erne med en serie af humoristiske og legesyge malede metalskulpturer. I slutningen af 1980erne blev hans skulpturer større og ofte baseret på en sammenhæng mellem kunst og arkitektur. Fra 00erne har han desuden, ved hjælp af computer, skabt en lang række portrætbilleder i krydsfeltet mellem moderne kunst og grafisk design.
|
|