KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Roni Horn
Født 1955 New York, NY, USA

Den amerikanske kunstner Roni Horn arbejder med fotografi, tekster og minimalistiske glasskulpturer. Hun har i mange år boet og arbejdet dele af året på Island, hvor hun er tiltrukket af øens geografi, geologi, klima og kultur. Hendes værker har et socialt og metafysisk engagement, samt en forbindelse til minimalismen. Blandt hendes mest kendte værker hører bogen "Dictionary of Water" (2000), der viser 96 næroptagelser af Themsens bølger og blanke vand. Under billederne er fodnoter, hvori blandt andet selvmord i forhold til floder, filosofiske ideer om vand- og korte historier om erfaringer fra vandet. Et andet berømt værk er "Aka", der består af 24 selvportrætter sat sammen i par. Ved første øjekast forestiller man sig ikke, at det er den samme person på alle billederne, som er taget gennem en periode på 30 år. Når man ser den samme person i så mange forskellige udgaver, må man stille spørgsmål til, hvem man er, hvorfor man ser ud, som man gør, og om man er den samme person, selv om man ændrer udseende. Dette værk findes i Louisianas samling.