Peter Eisenman Født 1932 Newark, New Jersey, USA
Den amerikansk-jødiske arkitekt Peter Eisenman oprettede i 1967 The Institute for Architecture & Urban Studies i New York, der blev et vigtigt debatforum, og han har bidraget med omfattende teoretiske tekster. Eisenman regnes for en af de betydeligste inden for dekonstruktivismen, og han var en af arkitekterne i New York Five, hvis arkitektur var under indflydelse af den tidlige funktionalisme. Han afsøgte de arkitektoniske grænser ved at bearbejde og nedbryde komplekse geometriske systemer. Blandt hans bedst kendte værker er Holocaust-mindesmærket i Berlin (2005) for Europas myrdede jøder under 2. Verdenskrig. Monumentet der består af 2.711 betonblokke, er beliggende tæt ved Brandenburger Tor i det centrale Berlin.
|
|