KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Toyo Ito
Født 1941 Seoul, Sydkorea

Toyo Ito er blandt sin tids mest innovative og indflydelsesrige arkitekter. Han har sammen med den britiske designer og ingeniør Cecil Balmond skabt begrebet Blurring Architecture, hvor grænsen mellem struktur og arkitektur bliver stadig mere udvisket. Han udforsker arkitekturen og dens grænser i et forsøg på at ophæve grænserne for arkitektur. Ved hjælp af bl.a. computerteknologien skaber han det flydende rum, der ikke er klart afgrænset, men som åbner sig mod omgivelserne.

Blandt hans kendte værker hører White U, Tokyo, Japan, 1976; Silver Hut, Tokyo, Japan, 1984; Tower of Winds, Kanagawa, Japan, 1986; Yatsushiro Municipal Museum, Kumamoto, Japan, 1995; Sendai Mediatheque, Miyagi, Japan, 2000; Serpentine Pavilion, London sammen med Cecil Balmond (2002); TOD´S Omotesando Building, Tokyo, Japan (2004); Matsumoto Performing Arts Centre, Nagano, Japan, 2004; Island City Central Park GRIN GRIN, Fukuoka, Japan 2005; Tama Art University Library, Tokyo, Japan (2007).

I 2000 blev han tildelt den prestigefyldte, amerikanske Pritzker Architecture Prize - den højeste udmærkelse inden for international arkitektur.