KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Kasper Heiberg
Født 1928 København, Danmark; død 1984 København

Kasper Heiberg undersøgte farven med noget, der minder om videnskabsmandens og kulturhistorikerens blik. Han bevægede sig fra maleriet over skulpturen og endte med at lave omfattende stedsspecifikke kunstindgreb i det offentlige rum.

Heiberg var bosat i Frankrig i årene 1962–68. På en retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København 1973 viste han bl.a. en række såkaldte "farvemodeller", skulpturer der består af flade, rektangulære plader skruet sammen med mellemrum så øjet løber langs de vinkelrette kanter og oplever dem som lameller i en persienne. Pladerne har hver sin nuance af en farve, så synet af helheden bliver til oplevelsen af et koloristisk forløb. I disse værker forener han skulptur og maleri.
I 1973 udførte Heiberg sit hovedværk, en udsmykning af Skjoldhøjkollegiet i Brabrand ved Aarhus. Udsmykningen forholder sig direkte til bygningerne og smelter nærmest sammen med dem. Heiberg udvalgte arkitekturens karakteristiske gavl som hovedmotiv: Han mimede gavlenes former, forenklede dem, gentog dem og farvesatte deres skygger.