Peter Land Født 1966 Aarhus, Danmark
Peter Land arbejder med performance, installation, video, foto, tegning og skulptur.
Det absurde og meningsløse som et almenmenneskeligt eksistensvilkår spiller en markant rolle i Peter Lands kunst. Hans værker udforsker universelle problemstillinger for det moderne menneske, og med stort mod og befriende humor arbejder han med kunsthistoriens store tagselvbord af inspirationer, udtryk, genrer og stilarter. Han bruger ofte sig selv som motiv i en selvironisk og kritisk undersøgelse af de traditionelle manderoller. Han insisterer humoristisk på, at kontroltab og klodsethed er et eksistensvilkår i en strømlinet og perfektioneret moderne tilværelse.
|
|