Signe Guttormsen Født 1964 København
Gennemgående for Signe Guttormsens kunstnerskab er en omtanke for kontekst. Om det er et særligt sted, materiale eller situation har Guttormsen blikket rettet mod et større hele. Hun går analytisk til sagen og trækker på en lang række af kulturelle, politiske og kunsthistoriske referencer for at udvælge det helt rigtige materiale eller metode for den enkelte kontekst. Gennem tilbagevendende medier som fotografi, maleri, tryk, skulptur, installation og bygningsintegreret kunst, afslører Guttormsen skjulte sammenhænge mellem ting, materialer og situationer - og skaber derigennem nye former for narrativer og billedsprog.
|
|