Bill Viola Født 1951 New York, USA; død 2024 Long Beach, Californien
Bill Viola har siden 1970erne markeret sig stærkt på den internationale kunstscene, og har gennem eksperimenter med tidens mest avancerede teknologi været med til at definere de æstetiske muligheder indenfor video-mediet. I sine komplekse lyd- og billedinstallationer berører Viola grundlæggende temaer som fødsel, liv, død og genfødsel; eksistentielle emner som vedkommer alle. I et stærkt visuelt billedsprog udfordrer han vores sanser, synet og hørelsen, men også vores bevidste, reflekterende tanker.
|
|