Monica Bonvicini Født 1965 Venedig, Italien
Den italienske kunstner Monica Bonvicini arbejder med skulpturer og installationskunst. Hun tager ofte et kritisk og humoristisk blik på forholdene mellem køn, kroppen, overvågning og magt. Hun er kendt for at skabe værker, der lader de abstrakte og de konkrete problematikker væve sig ind i hinanden på nye måder. Hendes greb er enkle, effektive iscenesættelser af rum, der lades med seksuelle undertoner. Hun har vundet adskillige priser for sit arbejde, bl.a. den Gyldne Løve på Venedig Biennalen i 1999.
|
|