KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Martin Creed
Født 1968 Wakefield, England

Den britiske konceptkunstner Martin Creed arbejder på tværs af alle kunstneriske medier inklusive musik, og han er kendt for at bruge dagligdags materialer i overraskende sammenhænge. Hans præsentation af objekter og idéer kan minde om Marcel Duchamps dadaistiske kunst, der gik ud på, at afmystificere kunsten. Hans idéer er også beslægtet med den amerikanske komponist John Cages kunst, bl.a. hans tavse minimalistiske værk "4´33" fra 1952, hvor man lytter til alle de tilfældige lyde, der opstår i værkets tidsrum. Martin Creed, der har nummereret alle sine værker siden 1986, fik sit store gennembrud i 2001, da han vandt Turnerprisen for værket "Work No. 227, The lights going on and off", 2000. Værket bestod af en tidsindstillet lyspærer, der mørklagde og oplyste det tomme rum i intervaller af 5 sekunder. Kritikerne mente, at værket var overfladisk, selvpromoverende og fordummende. Kunstneren har selv sagt, at hans kunst ikke handler om noget særligt.