KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Ross Bleckner
Født 1949 New York, NY, USA

Den amerikanske maler Ross Bleckners tidlige stribemalerier fra første halvdel af 1980erne, var stærkt påvirket af Bridget Riley, som har været en ledende figur inden for op art-bevægelsen. Bleckners stribebilleder blev imidlertid ikke særligt godt modtaget af kritikerne. Derefter eksperimenterede han med forskellige overflader, bl.a. ved brug af airbrush. Senere blev han optaget af emnet AIDS, og hans kunst har været en undersøgelse af forandring, tab, og erindring, for at mindes dem, der døde af sygdommen. Hans motivkreds vidner om stor alsidighed, værkerne kan inddeles i forskellige grupper eller serier, med motiver, der spænder fra abstraktion til blomstermotiver.