Jonathan Meese Født 1970 Tokyo, Japan
Den tyske kunstner Jonathan Meese leger med identiteter, symboler, medier og materialer. Han har siden slutningen af 1990erne markeret sig inden for såvel performance, installationskunst og maleri. Med et spontant og ekspressivt udtryk konfronterer han beskueren direkte. Hans figurative univers sætter historiske og litterære ikoner samt populærkulturens idoler i et nyt lys. De historiske figurer tæller bl.a. Hitler og Stalin, løsrevet fra deres historiske kontekster. Kunstneren selv er også et gennemgående motiv, og spiller op ad en traditionel opfattelse af kunstneren som performer, kultfigur og forfører.
|
|