Frank Stella
Født 1936 Malden, Massachusetts, USA; død 2024 New York
Frank Stellas omfattende værk er som Picassos, præget af voldsomme stilændringer. Stellas tidlige monokrome malerier fra sidst i 1950erne og første del af 1960erne, byggede på stribe-temaet. Han forkastede den emotionelle abstrakte ekspressionisme til fordel for et køligere objektmaleri. Stella fik sit internationale gennembrud i 1959 med sin Black Paintings-serie, der blev udstillet samme år på MoMA i New York. De sorte stribemalerier var malet på frihånd efter en præcis geometrisk tegning.
I 1966, skete der et stort omsving i hans kunst, og som var et chock for dem, der havde støttet hans arbejde. Stella havde hidtil holdt sig strengt til det monokrome og minimalistiske, men han tog nu springet ud i farver. I første omgang med en Irregular Polygon-serie i 1966-67, der bl.a. knyttede sig til konstruktivistiske værker i Rusland fra 1920erne. Derefter arbejdede han med Protractor-serien i 1967-69, der betonede det dekorative element højt, og nærmest var på linie med 1920ernes Art-Déco-stil. I 1971-75 udførte han bemalede relief-billeder, der ligeledes var knyttet til konstrutivismen.
Fra 1977 udviklede han sine postmodernistiske værker i metal, i form af kæmpemæssige bemalede metalrelieffer, som teknisk befinder sig mellem maleri og skulptur, og som stilmæssigt har kunsthistoriske referencer til abstrakt ekspressionisme, kubisme, konstruktivisme og popkunst. Fra 1990erne skaber han også fritstående postmodernistiske skulpturelle værker i metal.
|
|
Privatlivspolitik