Fumihiko Maki Født 1928 Tokyo, Japan
Den japanske arkitekt Fumihiko Maki blev uddannet i Japan og USA og etablerede egen virksomhed i 1965 i Tokyo. Han var en af grundlæggerne af metabolistgruppen, som gik ind for en teknologisk utopiarkitektur. Maki har altid været interesseret i ny teknologi og rationel formgivning. Han er også kendt for at blande elementer fra traditionel japansk arkitektur med moderne vestlig arkitektur.
Blandt hans hovedværker hører YKK Gæstehus, Kurobe, Japan (1983): Fujisawa Municipal Gymnasium, Japan (1984); Spiral-bygningen (Wacoal kunstcenter), Tokyo, Japan (1985); National Museum of Modern Art Kyoto, Japan (1986); Tokyo Metropolitan Gymnasium, Tokyo, Japan (1990) og Tokyo Church of Christ, Japan (1995).
I 1993 modtog Fumihiko Maki Pritzker prisen - den højeste udmærkelse indenfor international arkitektur.
|
|