KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Aldo Rossi
Født 1931 Milano, Italien; død 1997 Milano

Aldo Rossi regnes for den betydeligste italienske arkitekt i sin generation, og regnes for den vigtigste teoretiker indenfor nyrationalismen, en retning der nyfortolker ideer fra italienske rationalistiske arkitekter fra 1920erne og 1930erne. Han er også blevet betegnet som postmodernist fordi han afviste dele af modernismen og lod sig inspirere af historiske elementer, men ofte i en ny og mere forenklet form. Foruden at være arkitekt og teoretiker, arbejdede han som industriel designer, hvor han skabte flere ikoniske arbejder for Alessi, herunder La Conica Espressomaskine (1982). Blandt hans arkitektoniske hovedværker hører Gallaratese-beboelsen, Milano (1970-73); Kirkegården San Cataldo, Modena (1971-84); Kochstraße-bebyggelsen, Berlin (1987); Teatro Carlo Felice, Genova (1991); Bonnefanten Museum, Maastrict (1995) og Schützenstrasse-bebyggelsen, Berlin (1998).

Han fik ikke realiseret mange projekter, men hans arkitektoniske skitser og tegninger er anerkendt som selvstændige værker og vises på museer over hele verden. I 1990 modtog han som første italiener Pritzker prisen - den højeste udmærkelse indenfor international arkitektur.
Aldo Rossi døde i en bilulykke i Milano i 1997.