Andrea del Castagno Født 1421 Castagno, Italien; død 1457 Firenze
Andrea del Castagno (Andrea di Bartolo) er en af de vigtigste malere i generationen efter Masaccio. Blandt hans mest storslåede værker er en serie fresker, udført i 1447-50 i benediktinerklostret Cenacolo di Sant´Apollonia i Firenze, de forestiller Kristi Lidelseshistorie; klostret er i dag museum for maleren (Museo Andrea del Castagno). Andrea del Castagnos billeder er blevet anset som et malerisk modstykke til Donatellos skulpturer. De besidder begge en stor realisme og monumentalitet, som vi også kender fra Masaccio. Andrea del Castagno døde i en ung alder i 1457 af pest.
|
|