Sodoma Født 1477 Vercelli, Italien; død 1549 Siena
Sodoma (Giovanni Antonio Bazzi) arbejdede hovedsagelig i Siena, hvor han sammen med Beccafumi blev sin tids betydeligste maler. Hans værker befinder sig stilmæssigt i overgangen fra højrenæssancen til manierismen. Han havde en stor interesse for dyr og skabte en privat zoologisk have med fremmede dyrearter. Omkring 1505-08 afsluttede han Luca Signorellis freskoudsmykning i klostergården i Monte Oliveto Maggiore. I 1508 udsmykkede han loftet i Stanza della Segnatura i Vatikanet og i 1516-18 udførte han sit hovedværk, vægmaleriet Alexander og Roxanes bryllup, i Villa Farnesina i Rom.
|
|