Michelangelo Buonarroti
Født 1475 Caprese, Italien; død 1564 Rom
Michelangelo Buonarroti blev født den 6. marts 1475 i Caprese nær Arezzo, hvor hans far var borgmester. Hans mor døde, da han var seks år gammel og han tilbragte herefter sin barndom hos en sygeplejerske i Settignano. Som dreng fulgte han stenhuggernes arbejde i det nærliggende stenbrud. Han blev optaget på latinskolen i Firenze, og som 13-årig kom han i lære hos den kendte maler Domenico Ghirlandaio. Han studerede anatomi i det lokale lighus og tegnede fine kopier af fresker i Santa Maria del Carmine. Hans store talent skabte imidlertid misundelse blandt kolleger og i et slagsmål med Pietro Torrigiani var han uheldig og få brækket sin næse og hans ansigt bliver vansiret for altid.
Michelangelo var billedhugger, arkitekt, maler og tegner. Han levede i en turbulent og urolig tid med krige, nye revolutionerende opfindelser som bogtrykkerkunsten og centralperspektivet, opdagelsen af Amerika og den første jordomsejling og anerkendelse af den heliocentriske verdensopfattelse. Geografiske og intellektuelle horisonter blev udvidet og den moderne naturvidenskab blev grundlagt. Michelangelos lange karriere strakte sig over 75 år, fra renæssancen til manierismen.
Italien var et blomstrende centrum for verdenskunsten, og der blev skabt en lang række af de betydeligste kunstværker i menneskehedens historie. Kunstnere, som maleren Giotto, maleren Masaccio, billedhuggeren Donatello og arkitekterne og teoretikerne Alberti og Brunelleschi, sidstnævnte regnes for opfinderen af centralperspektivet, skabte med deres revolutionerende stil et fundament for renæssancestilen i Italien. Deres banebrydende indsats kom til at påvirke hele den vesterlandske kulturudvikling, og de blev også Michelangelos store forbilleder.
Michelangelo kom som ung under stor indflydelse af sin lærermester Ghirlandaio, hos hvem han tegnede sine første tegninger. Blandt de tidligste tegninger hører også kopier af berømte fresker af Giotto og Masaccio, hvis enkelhed og konsekvens han beundrede. Michelangelo skiftede imidlertid hurtigt fra Ghirlandaio til billedhuggeren Bertoldo di Giovannis skole. Michelangelo blev desuden optaget i kredsen omkring statsmanden Lorenzo de’ Medici, der var mæcen for mange af renæssancens kunstnere. Hos Lorenzo fik han for første gang kendskab til antikke skulpturer. Efter Lorenzo de’ Medicis død i 1492 forværredes den politiske situation i Firenze, og han flyttede derfor til Bologna. Fra 1496 til 1501 var han tilbage i Rom, hvor han bl.a. udførte skulpturen Pietà til Peterskirken, der regnes for et hovedværk i hans unge år. Michelangelo vendte tilbage til Firenze i 1501, hvor han skabte den mere end fire meter høje statue af David. Det gigantiske mesterværk blev symbolet på Firenze og den florentinske kunst.
I 1504 indledte Michelangelo og Leonardo da Vinci arbejdet med skitser til to store freskoer til Palazzo Vecchio i Firenze. Michelangelo skildrer i sit motiv de dramatiske begivenheder i Slaget ved Cascina den 28. juli 1364. Han vælger det øjeblik hvor en deling nøgne soldater bliver overrasket under en fredelig badning og hastigt må samle deres våben og forberede sig til kamp. Leonardos motiv Slaget ved Anghiari viser et dynamisk og brutalt sammenstød mellem heste og ryttere. Projektet blev imidlertid afbrudt i 1505, hvor Michelangelo blev kaldt til Rom for at udføre et gravmæle til Pave Julius II. Udsmykningerne til Palazzo Vecchio blev aldrig fuldført, og skitserne er også gået til grunde.
Gravmælet til Pave Julius II var i første omgang tænkt som et stort gravhus i flere etager med over 40 figurer og skulle overgå alle andre gravmonumenter, men efter pavens død i 1513 besluttede arvingerne at beskære projektet, og det blev med årene reduceret til et mere beskedent vægmonument. Det endelige værk blev delvis udført af Michelangelos assistenter i 1542-45. Gravmonumentet findes i dag i San Pietro in Vincoli i Rom.
I 1506 blev den berømte antikke Laokoon-gruppe fundet på Oppio-højen i Rom, en statuegruppe i hellenistisk stil af en mand og to drenge, der kæmper mod store slanger. Laokoon-gruppen, der nu befinder sig i Vatikanet, fik kolossal betydning for Michelangelo og flere andre kunstnere i kunsthistorien, herunder den senere billedhugger i Rom, Giovanni Bernini.
Den næste store opgave fra Pave Julius II var loftfreskerne til Det Sixtinske Kapel i 1508. Den monumentale udsmykning stod færdig i 1512, og regnes for en af kunsthistoriens største bedrifter. Blandt de mange motiver er Eva og slangen, Noah og arken, David og Goliath og Skabelsen af Adam, hvor Gud og Adams hænder mødes. Michelangelo så sig selv som billedhugger og var tøvende med at give sig i kast med den omfattende maleriudsmykning. I samme periode arbejdede Rafael med sine stanzaer, pavens tilstødende rum. Der har givetvis været en konkurrence mellem de to rivaliserende kunstnere, og det må have været en vanskelig udfordring for Michelangelo, da Rafael var samtidens ubestridte mester indenfor maleriet. I 1511 indgår Michelangelo et samarbejde med den unge venetianske maler Sebastiano del Piombo, der samme år var ankommet til Rom. Michelangelo beundrede Sebastianos store koloristiske talent og de indgår et samarbejde i den sidste del af udsmykningen. Samarbejdet gik ud på at Michelangelo tegnede og Sebastiano malede figurerne. På udstillingen i Albertina vises fine eksempler på tegninger fra udsmykningen.
Året efter afslutningen af den kæmpemæssige udsmykning i Det Sixtinske Kapel i 1512 døde Pave Julius II. Michelangelo vendte i 1516 tilbage til Firenze, hvor han kom i Mediciernes tjeneste. I anlægget San Lorenzo skabte han i 1519 Sagrestia Nuova, et mausoleum for medlemmer af Medici-familien. Foruden arkitekturen, der tog udgangspunkt i Brunelleschis gamle sakristi fra 1419-28, udførte han som billedhugger to berømte gravmæler for Lorenzo og Giuliano de’ Medici. I 1524 tegnede Michelangelo desuden den lille kvadratiske forhal til Biblioteca Laurenziana med den imponerende, fritstående trappe. Den illusionistiske trappe hører blandt hans arkitektoniske mesterværker. Michelangelo modtog i 1529 en bestilling på et erotisk maleri med motivet Leda og Svanen af hertugen af Ferrara, Alfonso I d´Este. Det erotiske billede var imidlertid for dristigt, og det blev afvist af hertugen. Michelangelo besluttede derefter at give billedet til sin elev Antonio Mini. Sammen med Mini kom værket senere til Fontainebleau, hvor det flere år senere blev brændt. Der findes flere kopier af værket, bl.a. nåede Rubens at se billedet. Michelangelo forelskede sig i 1532 i en alder af 57 år i den 17-årige unge adelsmand Tommaso de Cavalieri. Kærlighedsforholdet udløste bl.a. en lang række fremragende tegninger med mytologiske, historiske og guddommelige motiver. Forholdet til Cavalieri varede indtil Michelangelos død.
I 1534 forlod Michelangelo Firenze for altid og bosatte sig fast i Rom. Samme år udnævntes Michelangelo til officiel billedhugger, maler og arkitekt for Vatikanet af pave Pave Paul III. Han vendte i 1536, som 60-årig, tilbage til Det Sixtinske Kapel for at udsmykke den store altervæg. Udsmykningen, der stod færdig i 1541, forestiller dommedag og indeholder omkring 400 figurer i et kaotisk mylder. Centralt står Jesus med Jomfru Maria og apostlen Peter. Udsmykningens mange nøgne menneskefigurer vakte stor forargelse og blev anset for uanstændige og i 1565 blev det besluttet, at der skulle males lændeklæder på de nøgne figurer. Dette arbejde blev udført af en af hans egne elever, Daniele de Volterra.
I de sidste år beskæftigede Michelangelo sig primært med arkitektoniske opgaver. I 1546 fik han efter Antonio da Sangallo den yngres død til opgave at fuldføre Palazzo Farnese og omdanne Piazza di Campidoglio på Capitolhøjen til et stort pladsanlæg. Her medvirkede han også ved opførelsen af Palazzo Capitolino, hvor han introducerede de såkaldte kolossale søjler, der strækker sig over to etager. Fra 1547 ledte han desuden byggearbejdet ved Peterskirken, hvor han bl.a. tegner hovedkuppelen, som er hans sene mesterværk. Kuppelen er inspireret af Brunelleschis fornemme kuppel til domkirken i Firenze. Kuppelen blev først opført i 1585-90, mere end tyve år efter Michelangelos død, af Giacomo della Porta efter Michelangelos tegninger. Michelangelo tegnede endvidere bygningsværket Porta Pia i 1561, der i sin fantasifulde stil peger frem mod barokken. I de sidste leveår 1563-64 arbejdede han med kirken Santa Maria degli Angeli e dei Martiri.
Michelangelo blev et forbillede for talrige kunstnere, og hans store stil fik indflydelse på forskellige kunstnere som Parmigianino, El Greco, Carracci, Bernini, Rubens og danske C.W. Eckersberg.
|
|
Privatlivspolitik