Gian Lorenzo Bernini
Født 1598 Napoli, Italien; død 1680 Rom
Gian Lorenzo Bernini var den største italienske barokkunstner og han satte sit store præg på Roms bybillede med hans berømte bygninger, skulpturer, fontæner og obelisker. Han arbejdede som arkitekt, billedhugger, maler, tegner og scenograf. Han startede sin uddannelse hos sin far Pietro Bernini og studerede samtidig den antikke græske og romerske kunst i Vatikanet. Han lod sig også inspirere af Michelangelo og Annibale Carracci.
Bernini udførte som ung banebrydene og dramatiske, legemsstore skulpturer i marmor for Kardinal Scipione Borghese, der brød endeligt med den manieristiske tradition. Blandt de betydeligste værker fra denne tidlige periode er: Æneas, Anchises og Ascanius, 1618-19; Apollo og Daphne, 1622-25; Proserpinas Rov, 1621-22; David, 1623-24, alle værker findes i Galleria Borghese i Rom.
Berninis første arkitektoniske værk er facaden til kirken Santa Bibiana, 1624. Men hans betydeligste og mest berømte bygningsværk er Peterspladsen med den imponerende dobbeltkolonnade, 1656-67. Han udførte endvidere flere fantastiske fontæner, hvor den betydeligste er Fontane Quattro Fiume, 1648-51, på den berømte plads, Piazza Navona. Fontænen symboliserer de fire floder, Nilen, Donau, Ganges og Rio de la Plata.
Bernini udviskede grænserne mellem arkitektur og skulptur. Han sammensmeltede de to kunstarter til en helhed og inddrog naturen igennem hans geniale udnyttelse af lysets stråler.
|
|
Privatlivspolitik