Pieter Coecke van Aelst Født 1502, Aalst, Nederlandene; død 1556 Bruxelles
Pieter Coecke van Aelst havde en stor og varieret produktion og blev en af de førende kunstnere i Antwerpen. Han arbejdede som maler, grafiker, billedhugger, arkitekt, og tegnede skitser til glasmosaikker og gobeliner. Han var endvidere forfatter og forlægger. Coecke van Aelst var sandsynligvis elev af Bernaert van Orley. Som ung rejste han til Italien, hvor han blev stærkt påvirket af den italienske renæssance. Den store mester Pieter Bruegel den Ældre var hans svigersøn.
|
|