Giovanni Bellini Født 1430 Venedig, Italien; død 1516 Venedig
Giovanni Bellini var langt den vigtigste kunstner i Bellini-familien. Som den betydeligste maleriske begavelse i Venedig grundlagde han den venetianske malerskole, der konkurrerede på lige fod med Firenze og Rom. Han var elev af sin far Jacobo Bellini, men han fik større indflydelse fra hans svoger Andrea Mantegna og senere fra Antonella da Messina.
Giovanni Bellini blev en af de første store mestre indenfor oliemaleriet, han tilførte maleriet en ny grad af realisme og brugte farve og lys som vigtige udtryksmidler. I 1459-60 malede han og Mantegna hver sit landskabsbillede med titlen "Jesus i Getsemane Have", begge befinder sig på National Gallery i London. Man kan se forskellen i udførelsen, Mantegnas meget præcise og analytiske, mod Bellinis mere lyriske og rummelige landskab. Bellini var en religiøs kunstner og han malede flere storslåede Madonna-motiver, som bl.a. kan ses i National Gallery, London og San Zaccaria, Venedig.
I de sene år blev Bellini en af de største landskabsmalere, og han fik stor indflydelse på hans mange elever, eksempelvis Giorgione, Tizian og Sebastiano del Piombo. Den tyske maler Albrecht Dürer, skrev i 1506 "Han er en gammel maler, men den bedste af dem alle". Giovanni Bellini døde 1516 i Venedig.
|
|