KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1300-1600

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Paolo Veronese
Født 1528 Verona, Italien; død 1588 Venedig

Paolo Veronese (Paolo Caliari) er opkaldt efter sin fødeby, hvor han virkede indtil 1553. Han flyttede derefter til Venedig og blev sammen med Tintoretto den store mester i den venetianske renæssance efter Tizian. Veronese kombinerede med stor fantasi elementer fra højrenæssancen med den samtidige manierisme. Han blev hoflivets skildrer og udførte flere kæmpemæssige kompositioner af store scenerier af optog. Blandt hans mest kendte værker er hans skildring af Festen i Levis Hus, 1573, det monumentale værk fylder en hel væg i Gallerie dell´Accademia i Venedig. Han fik stor indflydelse på flere barok- og rokokokunstnere, især Tiepolo, men også på Rubens, Poussin og Lorrain.