KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1300-1600

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Antico
Født 1460 Mantova, Italien; død 1528 Mantova

Antico (Pier Jacopo Alari Bonacolsi) var billedhugger, guldsmed og medaljør. Han var hovedsagelig virksom i Mantova og i en kortere periode i Rom. Antico fik sit tilnavn efter sine bronzestatuetter, som var stærkt inspireret af antikken. I sidste del af 1400-tallet opstod der en stor interesse for den antikke kunst og flere kunstnere arbejdede med antikke temaer. Antico arbejdede for Gonzaga-familien, der var den største mæcen i Mantova og gennem flere perioder beskæftigede mange af de største kunstnere, bl.a. Andrea Mantegna og senere Rubens og Anthony van Dyck.