Adriaen de Vries Født c. 1546 Den Haag, Nederlandene; død 1626 Prag
Adriaen de Vries var elev af den berømte italienske/nederlandske billedhugger Giambologna
i Firenze. Hans figurer var inspireret af mesterens manieristiske og meget elegante stil. Han arbejdede i en længere periode for Rudolf II af Prag. I 1614 bestilte Christian IV den store Neptun-fontæne til Frederiksborg Slot. Værket blev udført i Prag, og leveret til Danmark i 1618, men Adriaen de Vries kom aldrig selv til Danmark. I 1659 plyndrede Karl Gustavs soldater slottet, og tog skulpturerne med som krigsbytte til Stockholm. Det store værk findes i dag på Drottningholm slot. Den nuværende Neptun-fontæne i Frederiksborg slots ydre borggård er en rekonstruktion fra 1884.
|
|