Leon Battista Alberti
Født 1404 Genova, Italien; død 1472 Rom
Alberti var først og fremmest arkitekt og kunstteoretiker, men også billedhugger, forfatter, filosof, arkæolog, matematiker, fysiker, kemiker, maler og musiker -
Et stort alsidigt renæssancemenneske (Uomo Universale) før Leonardo.
I 1435 skrev han sin første og meget berømte teoretiske afhandling om kunst "Della Pittura", som blev dedikeret til hans kunstnervenner Brunelleschi, Ghiberti, Donatello, Massaccio og Luca della Robbia. Alberti skrev i første omgang værket på latin, men oversatte det senere for Brunelleschis skyld. I 1430´erne skrev han endvidere det vigtige værk "Della Famiglia", der handlede om at genskabe familiens ære. I 1460´erne skrev han om skulptur "De Statua", og frem til sin død i 1472 arbejdede han på sin store bog om arkitektur "De re aedificatoria", som blev udgivet i 1485 og var den første bog om arkitektur. Bogen blev brugt som lærebog helt op i 1700-tallet.
Alberti tog i sine afhandlinger afstand fra det middelalderlige kunstsyn, der byggede på teologiske sandheder. Han mente i stedet, at kunsten krævede en mere videnskabelig indsigt i f.eks. historie, poesi og matematik.
Som arkitekt hentede Alberti stor inspiration i antik, romersk arkitektur. Palazzo Rucellais klassiske facade fra 1436 er et af hans hovedværker. Facaden har tre pilasterrækker, og i hver etage repræsenterer kapitalformerne en af de klassiske søjleordener. Palazzo Rucellai i Firenze regnes for et vigtigt bygningsværk i den europæiske arkitekturhistorie.
Blandt hans kendte bygningsværker er desuden San Francesco (Tempio Malatestiano), Rimini 1447; San Sebastiano, Mantova 1459; facaden på Santa Maria Novella, Firenze 1456-70 og Sant´Andrea, Mantova, 1470.
|
|
Privatlivspolitik