KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1300-1600

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Matthias Grünewald
Født c. 1475 Würzburg, Tyskland; død 1528 Halle

Matthias Grünewald (Mathis Gothart Niethart) var en af de største skikkelser i den tyske renæssance. Han malede udelukkende religiøse motiver og skildrede menneskets dybeste og mørkeste lag. Han var åndeligt forbundet til den middelalderlige verden, og blev kaldt middelalderens sidste store kunstner. Men hans hovedværk, Isenheimer Alteret, 1515 er samtidig revolutionerende i sin stil, og værket peger helt frem til ekspressionismen i 1900-tallet. Isenheim-værket befinder sig i Musée d´Unterlinden, Colmar. Grünewald mistede i 1525 sin stilling som hofmaler og levede de sidste år i dyb fattigdom indtil han døde af pest i 1528. Hans berømmelse voksede eksplosivt i 1900-tallet som følge af ekspressionisternes store interesse for hans værker.