Albrecht Altdorfer Født 1480 Regensburg, Tyskland; død 1538 Regensburg
Albrecht Altdorfer var den førende kunstner inden for Donau-skolen. Som ung arbejdede han under indflydelse af de samtidige kunstnere Cranach og Dürer. I Altdorfers detaljerige billeder ses mennesket og omgivelserne som forskellige elementer, der bliver sat op mod hinanden, men alligevel føles de forbundne. Han malede mange religiøse motiver, men viste også stort talent for landskabsmaleriet. Til hans hovedværker hører Slaget ved Issus, 1529, der befinder sig i Alte Pinakothek, München.
|
|