Andrea Palladio Født 1508 Padova, Italien; død 1580 Vicenza
Andrea Palladios klassiske søjle- og arkadestil øvede enorm indflydelse på arkitekter i hele Europa. Han var uddannet stenhugger inden han kom i lære hos en lokal arkitekt i Vicenza. Som ung hentede han inspiration fra den store arkitekt Bramante. Palladio udviklede en klassisk stil og blev den betydeligste renæssancearkitekt i Norditalien. Han arbejdede hovedsagelig i Vicenza og Venedig, hvor han tegnede paladser, kirker og en række pragtfulde villaer for det rige borgerskab.
Hans hovedværker er Palazzo dalla Ragione Basílica, Vicenza; Palazzo Chiericati, Vicenza; Villa Rotunda, Vicenza; San Giorgio Maggiore, Venedig; Il Redentore, Venedig; Villa Foscari, Malcontenta.
Palladio udgav endvidere det omfattende arkitekturteoretiske værk "Quattro Libri dell´Architettura", 1570.
|
|