KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1600-1770

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


François Duquesnoy
Født 1597 Bruxelles, Flandern; død 1643 Livorno, Italien

François Duquesnoy var billedhugger. Han kom fra Bruxelles, men var fra 1618 hovedsagelig virksom i Rom. Han blev sammen med vennen Nicolas Poussin en af de betydeligste skikkelser i den klassicistiske kunst i Rom. I 1627-28 assisterede han Bernini ved udsmykningen af Peterskirken. Duquesnoy fik sammen med Alessandro Algardi en førende position som billedhugger i Rom efter den store mester Gian Lorenzo Bernini. Hans hovedværker er St. Andreas, 1629-33 i Peterskirken og St Susanna, 1630-33 i Santa Maria di Loreto, Rom.