Jean-Honoré Fragonard Født 1732 Grasse, Provence, Frankrig; død 1806 Paris
Jean-Honoré Fragonard var den sidste store rokokomaler. Han efterfulgte sin mester Francois Bouchers modne rokoko stil og var helt upåvirket af den fremstormende nyklassicisme. Foruden af Boucher var han i kortere tid elev hos Chardin, og i 1756-61 studerede og arbejdede han i Italien, hvor han kom under indflydelse af Tiepolos stil. Han malede fremragende billeder fra Villa d´Estes haver i Tivoli nær Rom, og han tog indtrykkene med hjem. Det inspirerede ham til talrige smukke og delikate italieniserede havescener. Fragonard malede endvidere mange erotiske motiver samt portrætter og familiescener. I de sene år var smagen vendt fra rokoko til nyklassicisme og han forsøgte at ændre sin stil i retning mod nyklassicismen, men uden held. Han døde fattig i 1806.
|
|