KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1770-1870

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Théodore Géricault
Født 1791 Rouen, Frankrig; død 1824 Paris

Théodore Géricault var en af sin generations mest talentfulde malere i Frankrig. Han var elev af Carle Vernet i Paris, men studerede især på egen hånd værker af den store flamske mester Rubens på Louvre museet. I 1816-17 tog han på studierejse til Italien, hvor han blev stærkt inspireret af Michaelangelos værker.
I 1819 udstillede han et af sine mest berømte billeder "Medusaflåden" på Salonen. Værket blev præmieret med en medalje, men vakte også stor opstandelse på grund af motivets realisme, der viste skibet Medusas tragiske forlis i 1816.
I 1820-22 arbejdede han i England, hvor han udførte talrige motiver med heste, som var hans store passion. Géricault dyrkede selv ridesport og han døde i 1824 som følge af en ulykke til hest. Han blev 33 år gammel.
Géricault blev trods sin korte karriere en af romantikkens største malere og han fik enorm betydning for Eugène Delacroix.