William Blake Født 1757 London, England; død 1827 London
William Blake var romantikkens store individualist og excentriker. Han blev uddannet på Royal Academy, London og arbejdede hovedsagelig som grafiker, digter og filosof.
Blake var Joshua Reynolds modsætning. Han vendte sig mod den gode smag og mådehold, og hyldede istedet fantasien og passionen. Blake var som den spanske maler Goya optaget af samfundets sociale uretfærdigheder. Han illustrerede egne digte og talrige bøger, bl.a. Bibelen. Blake var især inspireret af Michelangelo, men hentede også inspiration fra såvel antikken som fra sin egen samtid.
|
|