KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1870-1905

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Thorvald Bindesbøll
Født 1846 København, Danmark; død 1908 København

Thorvald Bindesbøll regnes for et ikon indenfor dansk formgivning og hans mange værker betragtes som indbegrebet af dansk skønvirke, den danske version af Art Nouveau, Jugendstilen omkring århundredeskiftet. Han blev uddannet som arkitekt, som sin far M.G. Bindesbøll, i årene 1861-76 på Kunstakademiet i København.

Thorvald Bindesbøll begyndte at arbejde med lertøj i 1883, som er det område han er mest kendt for. Bindesbøll hentede inspiration fra den japanske kunst, som var meget fremme i slutningen af 1800-tallet. Som formgiver udførte han desuden sølvtøj, bronze- og smedejernsgitre, glas og glasmosaik, møbeldesign, plakatdesign og grafisk design m.m. Fra 1897 og frem til sin død i 1908 var han mest optaget af at skabe sølvtøj og plakatdesign. Det var kgl. hofjuvelér Carl Michelsen, der engagerede Bindesbøll til at tegne sølvtøj for sit firma, A. Michelsen i København, Danmarks største sølvvarefabrik. På Verdensudstillingen i Paris 1900 blev der vist omkring 20 skåle, vaser og bægre, som vakte international opmærksomhed. Som grafisk designer tegnede han i 1904 den berømte øletikette med den dekorative og ornamentale skriftforløb til Carlsberg.

Han virkede endvidere som arkitekt og i 1905 tegnede en række fiskepakhuse til Skagens Havn. De røde pakhuse stod færdige i 1907. Bindesbøll opholdte sig ofte i Skagen, og var en markant skikkelse i kredsen omkring skagensmalerne og var bl.a. med til at stifte Skagens Museum i 1908.