NATURALISME OG SYMBOLISME I DANSK SKULPTUR 1890-1910
Paris har siden 1700-tallet tiltrukket kunstnere fra hele Europa, der ville uddanne sig inden for kunstens rækker og fra omkring 1870 udgik alle betydelige nybrud indenfor kunsten fra Paris, lige fra Impressionismen til Surrealismen. Flere danske kunstnere lod sig inspirere af den ny kunst under korte eller længere ophold i Paris i 1890erne. Paris var et kunstnerisk kraftcenter. Auguste Rodin var periodens store billedhugger. Han regnes for den moderne skulpturs fader, han var ekspressionist før ekspressionismen. Han brød overfladen i sine skulpturer op for at levendegøre og dramatisere formen, han inddrog figurer og temaer, som blev betragtet som hæslige og karakterløse.
Den talentfulde unge billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen havde sine første ophold i Paris i 1889-90, hvor hun traf J.F. Willumsen, og det udviklede sig til et livslangt personligt bekendtskab. Anne Marie Carl-Nielsen repræsenterede Danmark på Verdensudstillingen i Paris i 1889 og vandt en bronzemedalje. Auguste Rodin havde bemærket to af hendes "levende" kalveskulpturer, som var udstillet på Verdensudstillingen, og han huskede også hendes kalve under et besøg i København 1888 i forbindelse med den franske udstilling.
J.F. Willumsen boede i Paris i 1890-94. I 1893 begyndte Willumsen på hovedværket "Det store relief". Ifølge Willumsens egen fortolkning af værket nedskrevet i 1928, indeholder relieffet "en Sammenstilling af symbolske Typer for Willumsens Syn paa Tilværelsen og Menneskelivet".
Niels Hansen Jacobsen opholdte sig i Paris i 1892-1901 og Rudolph Tegner i 1893-97, de blev begge optaget af tidens dominerende kunstretning, symbolismen.
Forinden havde den norsk-dansk billedhugger Stephan Sinding opholdt sig i Paris i 1874-75. Sinding boede igen i Paris fra 1910.
|
|
Privatlivspolitik