Max Klinger Født 1857 Leipzig, Tyskland; død 1920 Großjena
Max Klinger var den betydeligste grafiker i sidste del af 1800-tallet. Han arbejdede desuden som maler og billedhugger. Klinger voksede op i en velhavende købmandsfamilie i Leipzig og blev uddannet på Großherzoglich Badischen Kunstschule i Karlsruhe i 1874 og Königlichen Akademie der Künste i Berlin i 1875. Som de øvrige tyske symbolister blev han som ung inspireret af Arnold Böcklin og til dels af Pre-Raphaelite Brotherhood i England. Hans værker er fulde af symboler og har referencer til den græske mytologi. Blandt Klingers hovedværker som maler og billedhugger hører maleriet "Paris´Dom" 1885-87 (Kunsthistorisches Museum, Wien) og statuen af Beethoven, 1899-1902 (Museum der Bildenden Künste, Leipzig).
Klingers betydeligste indsats som kunstner var imidlertid hans grafiske arbejder. Hans originale og bemærkelsesværdige raderinger og træsnit fik betydning for forskellige kunstnere som Edvard Munch, Käthe Kollwitz, Max Beckmann og Max Ernst. Blandt hans mange grafiske mesterværker hører "Eva und die Zukunft", 1880 og "Amor und Psyche", 1881. Hans gode ven Georg Brandes skrev i ugebladet Ude og Hjemme den 31. juli 1881: "Levende som indemuret paa sit Værelse, uden at omgaas et eneste Menneske, uden i fem Maaneder blot en eneste Gang at sætte sin Fod i Pinakotheket, som han aldrig havde sét, levede Klinger i München udelukkende for Udarbejdelsen af sit store Værk Amor og Psyche. Det er Apuleius´gamle Legende, overdaadig illustreret med Træsnit og Raderinger. Jeg betænker mig ikke paa at sige, at det er det skjønneste og genialeste illustrerede tyske Værk, som gives. - Ja, Klinger er Poet, en naturtilbedende, uberegneligt fantastisk Poet, der digter med Radernaalen eller Penslen i sin Haand".
Klinger er repræsenteret med skulpturer på Ny Carlsberg Glyptotek og med raderinger i Kobberstiksamlingen.
|
|