Henri Rousseau Født 1844 Laval, Frankrig; død 1910 Paris
Henri Rousseau er den mest berømte af de naivistiske kunstnere. Han arbejdede som tolder indtil han lod sig pensionere i 1893 for at hellige sig arbejdet med kunsten. Rousseau er især kendt for sine junglescener, som han udførte i årene 1891-1910. Hans første junglebillede "Overraskelse" blev udstillet på Salon des Indépendants i 1891. Billedet befinder sig i dag på National Gallery, London. Junglemotiverne var ifølge Rousseau selv, inspirerede af et ophold i Mexico, men man mener ikke at han nogensinde har været i Mexico. Motiverne er snarere inspirerede af illustrerede bøger og fra besøg i Zoo og botanisk have i Paris.
Rousseau oplevede ikke den store anerkendelse, men blev ofte udsat for latterliggørelse. Han levede hele livet i stor fattigdom og blev begravet i de fattiges grav. Efter hans død steg hans berømmelse eksplosivt og han fik bl.a. stor indflydelse på den danske maler Hans Scherfig.
|
|