Aristide Maillol Født 1861 Banyuls-sur-Mer, Frankrig; død 1944 Banyuls-sur-Mer
Aristide Maillol (Aristide-Joseph-Bonaventura Maillol) startede som maler og formgiver af gobeliner, og udstillede sammen med kunstnergruppen Les Nabis, der bl.a. talte Paul Gauguin.
Han begyndte at modellere sine første skulpturer i 1895, og fra 1900 arbejdede han hovedsagelig som billedhugger. I 1902 havde han sin første soloudstilling som billedhugger og den blev rosende omtalt af bl.a. Auguste Rodin.
Maillol udførte et stort antal skulpturer af nøgne kvinder og ville frigøre skulpturen fra litterære betydninger. I 1908 besøgte han Grækenland for at studere den antikke kunst. Maillol afviste Rodin og Rossos følelsesladede impressionisme. Han arbejdede i en klassisk stil, der ligger i forlængelse af den græsk romerske tradition.
I 1910-30 udførte han flere betydelige bogillustrationer. Hans træsnit til Virgils Eclogues, som han skar i 1912, men først udgivet i 1926, regnes for hans hovedværk som grafiker.
I Fondation Dina Vierny - Musée Maillol i Paris findes en stor samling af hans værker.
|
|