Kristian Zahrtmann
Født 1843 Rønne; død 1917 Frederiksberg
Kristian Zahrtmann malede stærke kvinder og smukke mænd med stor fortælleglæde. Flere af hans nøgenbilleder var tæt på at skabe skandale. Zahrtmann var bevidst om, hvordan han så ud i andres øjne og eksperimenterede med selvportrætter, hjemmets indretning og som celebrity.
Han var sin tids store historiemaler og kunstpædagog. Han fik stor betydning for flere generationer af malere i dansk kunst som lærer og leder af Kunstnernes Studieskole i 1885-1908, også kaldet Zahrtmanns Skole. Han var optaget af den klassiske kunst fra Grækenland og Italien og lagde stor vægt på at eleverne udviklede sig på deres egne betingelser. Blandt hans kendteste elever hører fymboerne Poul S. Christiansen, Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen samt Niels Larsen Stevns, Oluf Hartmann og modernisterne Edvard Weie, Harald Giersing og Olaf Rude.
Han nærede stor kærlighed til italiensk kunst og foretog talrige rejser til Italien. I 1875-78 rejste han første gang til Italien og i årene 1890 og 1911 malede han hver sommer i bjergbyen Civita d´Antino syd for Rom.
Zahrtmann var som maler en stor individualist og hans stil med stærke farver skilte sig ud fra samtidens malerkunst. Som kolorist var Kristian Zahrtmann fauvist, før nogen overhovedet havde hørt om den ekspressive stil med stærke primærfarver, der blev fremherskende i tysk og fransk malerkunst efter 1905.
Han malede talrige genrebilleder og landskaber fra Italien, men er især kendt for sine historiemalerier, som blev hans hovedbidrag til dansk malerkunst. Han blev stærkt optaget af Christian 4.s datter, Leonora Christina (1621-1698) og hendes dramatiske liv. Zahrtmann skabte omkring 20 værker med Jammers Minde som tema.
Zahrtmann malede desuden flere billeder af Dronning Sophie Amalies død. Han ønskede at tage hævn over Sofie Amalies fejltagelser og skildrede den gamle dronnings dødskamp på billederne. Leonora Christina blev på Sofie Amalies ordre indespærret i Blåtårn, hvor hun sad indespærret i næsten 22 år, fra 1663 til 1685. Leonora Christinas selvbiografi Jammers Minde blev udgivet i 1869, godt 200 år efter den oprindeligt blev skrevet. Det er en levende beretning om, hvad hun blev udsat for i sit fangenskab blandt fangevogtere, medfanger og rotter.
|
|
Privatlivspolitik