Ernst Ludwig Kirchner
Født 1880 Aschaffenburg, Tyskland; død 1938 Davos, Schweiz
Ernst Ludwig Kirchner blev født den 6. maj 1880 i Aschaffenburg. Efter at have flyttet rundt i nogle år slog familien sig ned i Chemnitz i 1890, hvor hans far kom til at virke som professor. I 1901 flyttede Kirchner til Dresden og påbegynder arkitektstudiet på Dresden Technische Hochschule, men afbryder studiet i to semestre i 1903 for at studere hos kunstnerne Wilhelm von Debschitz og Hermann Obrist i München. I München ser han en stor udstilling med værker af bl.a. Kandinsky, Grosz, Seurat og Signac.
Efter at have afsluttet arkitektstudiet i 1905 helliger han sig helt billedkunsten. I juni 1905 stifter han kunstnergruppen Die Brücke sammen med studiekammeraterne fra arkitektskolen Erich Heckel og Karl Schmidt-Rottluff. Gruppens navn blev valgt af Schmidt-Rottluff og skulle symbolisere en bro til fremtidens kunst. Liv og kunst udgjorde ligeledes en helhed for Brücke-malerne, og de ønskede at sprænge fastlåste og stivnede strukturer i samfunds- og åndslivet.
Kirchner skrev gruppens program i 1906, og samme år blev Die Brückes første udstilling afholdt i Dresden. Derefter blev der arrangeret årlige udstillinger i prominente gallerier i Dresden. Der blev endvidere afholdt vandreudstillinger, der turnerede rundt i Tyskland, Schweiz og Skandinavien. Kunstnerne arbejdede med såvel maleri som grafik, og i årene 1906-1911 udgav de hvert år en Brücke-Mappe med træsnit, som nåede ud til et bredt publikum.
I Kirchners tidlige arbejder ses tydelig inspiration fra impressionisme, post-impressionisme, symbolisme og fauvisme. Kunstnere som van Gogh, Gauguin, Matisse og Munch blev vigtige referencepunkter for den unge Kirchner. Han fandt desuden stor inspiration i primitiv folkekunst og i japanske træsnit samt i tyske sengotiske træsnit.
Kirchner flyttede i 1911 til Berlin med Brücke-gruppen. Flytningen fra Dresden til Berlin betyder et vendepunkt for Kirchner. Det nye miljø havde ikke kun tematisk betydning, men også stilistisk. Med kantede, skarpe og aflange former og giftige lysende farver fangede han selve nerven i den pulserende metropol. Hans berømte gadescener med seksuelle overtoner var en stor kontrast til den mere fredelige atmosfære i Dresden. Hans modne stil med store farveflader og rene farver fremstår også som en parallel til fauvismen i Paris, dog med større energi og fandenivoldskhed end fauvisternes billeder. Kirchner engagerede sig følelsesmæssigt voldsomt i sin kunst.
I 1912 deltog han som gæst på en stor grafikudstilling i Galerie Goltz i München, arrangeret af den anden vigtige ekspressionistiske gruppe Der Blaue Reiter med Franz Marc som den drivende kraft. Udstillingen havde foruden Kirchner, deltagelse af lang række prominente gæstekunstnere, som Nolde, Pechstein, Heckel, Picasso, Braque, Arp, Malevich, Goncharova og Larionov.
I 1913 skrev Kirchner "Chronik der Künstlergemeinschaft Brücke", Krøniken om kunstnerfællesskabet Brücke. Kirchners tekst blev imidlertid kasseret af gruppen og uenigheden resulterede i en opløsning af gruppen den 27. maj 1913. Samme år udstillede Kirchner i Armory Show i New York, og han fik sine første soloudstillinger på Folkwang Museum i Hagen og Galerie Gurlitt i Berlin.
De frugtbare år i Berlin fik en brat afslutning ved udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Kirchner blev indkaldt som rekrut i 1915, men fik hurtigt et nervesammenbrud, og knust af krigens grusomheder og de politiske tilstande opholder han sig i forskellige sanatorier i Berlin og i Königstein, inden han i 1917 tager til Davos i Schweiz på rekreationsophold.
Kirchner genoptager maleriet og beslutter sig for at bosætte sig permanent i Davos. De schweiziske alper bliver hurtigt en vigtig kilde til kunstnerisk inspiration. Det er ikke længere den pulserende storby, men det majestætiske landskab i bjergene og det enkle og ensomme liv, der fremover fungerer som en kunstnerisk udfordring. I 1918 maler han en række mesterlige alpine landskaber i ekstatiske farver. De regnes blandt hans vigtigste værker i disse år. Kirchner udvikler fra midten af 1920erne en ny mere dekorativ og abstrakt stil inspireret af fransk kunst.
I 1937 oplevede Kirchner heftige angreb på hans kunst fra National Socialisterne, der stemplede hans kunst som Entartete Kunst. Mere end 600 kunstværker forsvandt fra tyske museer, og Städel Museum mistede alle deres værker af Kirchner. I marts 1938 marcherede den tyske hær over den østrigske grænse, omkring 20 km fra Davos. Kirchners tilstand var igen forværret, og han var stærkt plaget af en voksende depression. Han ødelagde flere af sine værker, måske af frygt for at de kunne falde i tyskernes hænder. Om morgenen den 15. juni skyder han sig selv, og den 18. juni blev han begravet på kirkegården i Davos i umiddelbar nærhed af hans sidste bopæl.
|
|
Privatlivspolitik