Kubisme
[1907-1914] også kaldet analytisk kubisme, blev udviklet af Picasso og Braque. De var fascinerede af det problem, der bestod i at fremstille tredimensionale genstande i to dimensioner. De var samtidig optaget af at bygge videre på Cézannes ideer og undersøgelser efter hans død i 1906. Det kubistiske maleri er figurbilleder og opstillinger typisk i jordfarver og gråtoner i et strengt gennemført, horisontalt og vertikalt liniespil. Futuristudstillingen i Paris i 1912 gav nye impulser til kubismen. Georges Braque og Pablo Picasso gik fra en analytisk kubisme over til en syntetisk kubisme, hvor de fik følgeskab af Juan Gris. Det betød, at de foruden at male påførte billedet andre objekter og materialer, som f.eks. et stykke voksdug, direkte på selve lærredet.

Orfisme-kubisme
[1911-1914] Appolinaire navngav retningen i forbindelse med en udstilling i 1912. Orfisme er en aflægger af kubisme, men er langt mere poetisk end den intellektuelle og asketiske kubisme. Orfisterne gjorde selve farven til det primære udtryksmiddel.